
TTT Fysiurgisk Massage
TTT Fysiurgisk Massage lukker midlertidigt pr. 28.02.2023, det er derfor ikke muligt at bestille tid til massagebehandlinger.
Tak til alle nuværende og tidligere kunder for den tillid I har vist TTT Fysiurgisk Massage, det har været en glæde at behandle jer!
Fysiurgisk massage er en dybdegående massage der reducerer muskelspændinger; afhjælper stivhed, træthed, overbelastning, ømhed og smerter i kroppens muskler.
Fysiurgisk massage kan bruges forebyggende, eller som smerte- og skadesbehandling af arbejdsskader og sportsrelaterede skader. Vores mål som massører er at behandle og afhjælpe dine fysiske udfordringer og at give dig den bedste oplevelse af fysisk velvære og overskud.
Vi har en fokus på det enkelte menneske gennem professionel behandling med fysiurgisk massage søges afhjælpning af ubalancer, smerter og ubehag.

TTT FYSIURGISK MASSAGE
Behandling af muskelspændinger, idræts- og sportsskader.
Fysiurgisk massage er en dybdegående massage der reducerer muskelspændinger; afhjælper stivhed, træthed, overbelastning, ømhed og smerter i kroppens muskler.
Fysiurgisk massage kan bruges forebyggende, eller som smerte- og skadesbehandling af arbejdsskader og/eller sportsrelaterede skader.
Ved brug af fysiurgisk massage i forbindelse med genoptræning af skader, vil restitutionen fremmes og eventuel arvævsdannelse og smerter reduceres, således at musklerne igen kan arbejde optimalt.
Derudover kan fysiurgisk massage mindske stressreaktioner, samt være med til at styrke kroppens immunforsvar og har derved en forebyggende effekt på sygdomme.
Smerter, ubehag og ubalancer påvirker ofte flere områder end hvor de specifikt mærkes. Ofte vil andre muskler kompensere de skadede eller overanstrengte muskler, hvilket kan lede til nye smerte områder, da de kompenserende muskler kun i begrænset omfang kan udføre andre musklers arbejde.
Derfor sammensættes alle behandlinger professionelt af forskellige teknikker, med udgangspunkt i kroppen som helhed, i forhold til den enkelte klientens aktuelle behov, og med respekt for dennes grænser.
Alle massage behandlinger udføres med hænderne og må gerne kunne mærkes, men det er ikke et spørgsmål om at tage hårdt fat, da vævet derved kan til at spænde op i stedet for at afspænde.
Igennem den fysiurgiske massage behandling bliver blodgennemstrømningen i muskler og væv forøget og dermed udskilles de affaldsstoffer der er ophobet, som er én af kilderne til stivhed, ømhed og smerter.
Det er derfor vigtigt at huske at drikke rigeligt med vand efter endt behandling, således at affaldsstofferne ikke ophobes i kroppen igen.

Fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage er en dybdegående massage der reducerer muskelspændinger; afhjælper stivhed, træthed, overbelastning, ømhed og smerter i kroppens muskler.
Kan bruges forebyggende, eller som smerte- og skadesbehandling af arbejds- og/eller sportsrelaterede skader. Kan afkorte ophelingstiden for muskelskader, mindske stress samt være med til at styrke kroppens immunforsvar.

NADA behandling
NADA-øreakupunktur er en metode, der hjælper med at stabilisere og bringe balance i kroppen både fysisk og psykisk.

Nerverefleksologi
Nerverefleksologi er udviklet i 1960’erne i Tyskland af heilpraktiker og kiropraktor Walter Froneberg og hans datter heilpraktiker Ellen Froneberg. Siden har de to belgiske fysioterapeuter Nico Pauly og Griet Rondell videreudviklet metoden i samarbejde med tyske Norbert Gosch i foreningen MNT-NR International.
Metoden har i en årrække været målrettet til fysioterapeuters efteruddannelse i Belgien og Holland.
I dag er den belgiske fysioterapeut Nico Pauly leder af nerverefleksologien. Ved hjælp af elektromyografiske målinger af muskelspændinger har han fastlagt den nøjagtige placering af en lang række nervereflekspunkter og forfinet Walter og Ellen Fronebergs oprindelige metode.
Taping
Taping kan benyttes som supplement til fysiurgisk massage, for at sikre god og stabil bevægelighed og hjælpe til en hurtigere genoptræning.

Virksomhedsmassage
Medarbejderne er enhver virksomheds vigtigste ressource, og derfor er massageordninger på arbejdspladsen med god grund populære og et godt valg, når man ønsker at vise, at man kerer sig om sine medarbejdere. En massageordning er en investering i medarbejdernes helbred og er effektiv i forebyggelse og behandling af bl.a. stress…
Fysiurgisk massage tæt på dig
Klinikken er beliggende i Egedal, tæt på S-toget, som du kan nå på mindre end 5 minutters gang. Derfor er det nemt at komme hertil med S-toget fra Frederikssund, Ølstykke, Stenløse, Veksø Sj., Måløv, Smørum og Ballerup eller med bussen fra Hillerød, Slangerup, Jyllinge og Roskilde.
Kommer du i bil kan du frit parkere lige ved siden af klinikken
Ofte stillede spørgsmål
• Nakke- og skuldersmerter
• Smerter i arme
• Sovende arme, hænder og fingre
• Kæbespændinger
• Skuldersmerter
• Smertelindring ved frossen skulder
• Smertelindring ved trykkede ribben
• Smerter i mavemuskulatur
• Menstruationssmerter
• Rygsmerter
• Lændesmerter
• Smerter i baller
• Iskias smerter
• Smerter i ben
• Smerter i fødder
• Overanstrengelse eller ømhed efter f.eks. træning, havearbejde, stillesiddende arbejde, belastende arbejdsstillinger
• Stressrelaterede spændinger
• Smerter og spændinger i forbindelse med graviditet (Vi har vi har ikke en gravidmassagepude, men masserer dig mens du ligger på siden)
Regelmæssig massage, ca. hver 4.-6. uge, virker forebyggende og vil for langt de flestes vedkommende kunne holde kroppens muskler og bindevævshinder i balance og reducere muskelspændinger.
Har du derimod smerter i både nakke og skuldre, ryg og lænd er det en god idé at booke 60 minutters behandling, således at tid til en grundig behandling. Behandlinger af 60 minutters varighed eller mere, kan evt. kombineres med NADA-behandling.
Har du brug for en afstressende massage kan du vælge en fuld kropsmassage (fra top til tå, for og bag) der bringer kroppen ned i gear og giver en afstresset ro i kroppen. Denne behandling varer 105 minutter og kan evt. kombineres med NADA-behandling, for en endnu dybere afstressende effekt.
Bemærk:
Alle tider er inklusiv af- og påklædning.
Første behandling varer 15 minutter udover selve massagebehandlingen, her opstartes journal samt foretages dyberegående tests for at kunne målrette massagebehandlingen.
Du har også mulighed for at skrive dig på ventelisten i online-bookingen, så bliver du kontaktet hvis der kommer et afbud.
Det er desværre langt fra alle sundhedsforsikringer der dækker fysiurgisk massage, men er du i tvivl om din sundhedsforsikring dækker fysiurgisk massage, er det en god idé at tage kontakt til den og høre om dine muligheder.
Såfremt du kan få tilskud, skal du selv betale regningen hos TTT Fysiurgisk Massage og herefter afregne med din sundhedsforsikring.
Indtil videre har vi behandlet klienter med sundhedsforsikring hos:
• Dansk Sundhedssikring A/S
• Gjensidige
• Mølholm Forsikring ApS
• Sampension
Ved akut aflysning:
Ring eller send SMS til 25 21 85 18.
Ved akut aflysning, for sen afbestilling eller udeblivelse beregnes 1/2 aftalt behandlingspris, med mindre andet aftales.
Nogle klienter oplever at de under eller efter massagebehandlingen får en følelsesmæssig reaktion. Årsagen til dette er, at et problem i kroppen kan også skyldes en følelsesmæssig uforløst situation. Dette er helt naturligt, da vores fysiske og mentale legeme hænger sammen og er gensidigt afhængige.
Der kan opstå en behandlingsømhed 1-2 dage efter behandlingen, som herefter vil aftage og give den ønskede fornemmelsen af lettelse af problemet.
Jo længere tid (jo mere kronisk) et problem har eksisteret i kroppen, jo længere tid og dermed flere behandlinger kræves der. Såfremt der ikke er sket en bedring efter 3-5 behandlinger, vil vi i fællesskab tage stilling til hvorvidt der skal fortsættes med fysiurgisk massage eller der skal behandles på en anden måde.
Husk også at informere massøren om dette, før din massagebehandling.
Når musklerne er blevet afspændt gennem fysiurgisk massage, får fysioterapeuten lettere ved at arbejde med kroppen gennem øvelser og træning, og du får lettere ved at træne din krop op.
Spørg gerne efter en behandlingsplan hos fysioterapeuten, så du ved hvornår den fysioterapeutiske behandling vil være mest gavnlig ift. hvornår du får fysiurgisk massage.
Når musklerne er blevet afspændt gennem fysiurgisk massage, får kiropraktoren bedre muligheder for at manipulere leddene på plads, uden at musklerne spænder op og vanskeliggør manipulationen, eller i værste fald trækker leddet tilbage i fejlplaceringen.
Spørg gerne efter en behandlingsplan hos kiropraktoren, så du ved hvornår den kiropraktiske behandling vil være mest gavnlig ift. hvornår du får fysiurgisk massage.
Find vej

bfm1992.dk
Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage blev dannet i 1992. Det var den første forening af dens art og formålet dengang som nu er: At fremme den fysiurgiske massages nyttevirkning og sikre en faglig og professionel behandling.
Det sker ved at:
- Varetage medlemmernes fælles faglige interesser og rettigheder
- Sikre den bedst mulige grund-, videre – og efteruddannelse med relevans for fysiurgisk massage
- Sikre medlemmerne er registreret i henhold til RAB-loven ’Lov nr. 351 af 19.05.2004’, med tilhørende bekendtgørelser
- Øge kendskabet til fysiurgisk massage i befolkningen for derved at bidrage til højnelse af folkesundheden i Danmark
- Være repræsenteret i relevante udvalg såvel nationalt som internationalt, for derigennem at indgå i den til enhver tid gældende sundhedsdebat

Nerverefleksologi benyttes som supplement til den fysiurgiske massage.
Nerverefleksologi er en effektiv smertereducerende behandling ved akutte og kroniske smerter.
Nerverefleksologi er en behandlingsform, der arbejder direkte med kroppens nervesystem og er særligt effektivt ved smertetilstande. Fordi der arbejdes direkte med punkter for nervesystemet, og dermed nervernes hurtige impulser, indtræder virkningen meget hurtigt. Metoden bruger præcist lokaliserede reflekspunkter for nerver og nervestrukturer for hele kroppen, som alle findes på fodknoglerne. Punkterne behandles med et statisk tryk, så længe der er smerte i punktet, dog maksimalt 15 sekunder. Hvert enkelt tryk er på een gang behandlende, i og med at det kan nedsætte eller balancere nervens aktivitet, og samtidig kan det benyttes til at teste meget præcist, hvilke specifikke nervestrukturer der er overbelastede, da smertevarigheden i punktet fortæller om nervens tilstand.

RABforum.dk
En RAB-behandler er en alternativ behandler, der har en sundhedsmæssig uddannelse med både teori og praksis på sammenlagt minimum 660 undervisningslektioner, heraf minimum 250 lektioner i det primære fagområde (behandlingsform f.eks. massage). Derudover skal behandleren opfylde nogle minimumskrav til klinisk praksis.
RAB-behandleren er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed som RAB-godkendt. RAB er en beskyttet titel der er din garanti for kvalitet og sikkerhed for at du er i sikre og kompetente hænder når du modtager behandling.
En RAB-behandler er medlem af en brancheorganisation, som Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt til at registrere alternative behandlere efter RAB-ordningen.
For at kunne opretholde en RAB-godkendelse skal behandleren løbende efteruddanne sig og efteruddannelsen skal godkendes af brancheorganisationen.