
Triggerpunkt
Et triggerpunkt er en lille, meget spændt samling af muskelfibre, som ofte provokerer en udstrålende ømhed. Det føles som en meget lille knude, det er ømt, og når man trykker på det, kan det fremkalde smerte og indskrænke bevægelsesfriheden. Triggerpunktet kan opstå ved for eksempel overbelastning, ensidigt gentaget arbejde, uhensigtsmæssige arbejdsstilling(er) og/eller stress.
En muskel der er påvirket af et aktivt triggerpunkt er smertefuld under bevægelse og har nedsat bevægelighed, samt i nogle tilfælde også nedsat styrke og udholdenhed.
Et latent triggerpunkt fremkalder en forskudt reflekssmerte. Disse triggerpunkter kan med tiden udvikle sig til et aktive triggerpunkter ved forkert belastning af kroppen.
Triggerpunktbehandling foregår ved, at massøren med en finger berører triggerpunktet og øger trykket indtil der mødes en barriere. Her fastholder massøren trykket, indtil der mærkes at der løsnes op i vævet.
