
Soft Tissue Release (STR)
Er en behandlingsteknik, hvor der lægges pres på en muskel i forkortet tilstand, hvorefter kropsdelen, f.eks. armen, bevæges af massøren, hvorved musklerne og fascierne (bindevævshinderne) udstrækkes.
Behandlingen kan nedbryde arvæv (også kaldet adhærencer), der bl.a. kan opstå som følge af muskelskader som f.eks. en fibersprængning, vedvarende høj muskelspænding (f.eks. som følge af stress) eller pga. af hård træning, hvor der forekommer mikrobristninger i muskler og bindevæv. Væv, som ligger tæt op ad hinanden under den efterfølgende opheling, kan komme til at klistre sammen og danne tværbindinger, hvilket kan give nedsat bevægelighed.
Teknikken anvendes til at reetablere musklernes og bindevævshindernes (fasciernes) bevægelighed ved at bryde evt. tværbindinger opstået som følge af helingsprocessen.
